Orientering til rådgivere om ny lovgivning om rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder

Mandag, 08. juni 2020

Orientering til rådgivere om ny lovgivning om rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder

Folketinget har vedtaget et lovforslag om momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv. Lånemuligheden er en del af regeringens Corona hjælpepakke, som har til formål at styrke likviditeten hos virksomhederne. Loven trådte i kraft den 5. maj 2020.

Virksomhederne kan ansøge om lånet frem til 15. juni 2020 via hjemmesiden virk.dk. Virksomhederne kan forvente at få lånet udbetalt 5 arbejdsdage efter, at de har ansøgt.

Virksomheder, som er omfattet af lånemuligheden

Efter den nye lov kan små og mellemstore virksomheder ansøge om et rentefrit lån, som beløbsmæssigt svarer til den momsangivelse, der havde frist 2. marts 2020.

Virksomheder, som er registreret for lønsumsafgift efter metode 4 med ansatte, kan ansøge om et lån, der beløbsmæssigt svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har angivet for 1. kvartal 2020. De virksomheder, som har angivet lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019 eller det skæve indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2019, kan ansøge om et lån, som beløbsmæssigt svarer til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019. Det er kun virksomheder, som afregner lønsumsafgift efter metode 4, som kan få lånet, f.eks. læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren. Læs mere om disse virksomheder her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=814

Vi er medlem af:

fdr-logo